Rapport: Social efterretningstjeneste skal finde udsatte børn

De danske myndigheder bør gøre som briterne og samkøre sociale data for tidligt at opspore socialt udsatte familier med børn, der har brug for hjælp. Den sociale efterretningstjeneste kan forhindre sociale katastrofer som ”Brønderslev-sagen”. Det konkluderer en ny rapport fra Huset Zornig.

”De britiske myndigheder har iværksat en systematisk sporing af socialt udsatte familier ved at samkøre sociale data, så man kan finde og tilbyde familierne hjælp med deres udfordringer tidligt. Det er organiseret som et socialt early warning system eller en social efterretningstjeneste. Formålet er at sikre, at børn ikke vokser op med omsorgssvigt og mistrivsel, og får ødelagt deres livsmuligheder. Det er oplagt, at vi lader os inspirere til en tilsvarende indsats i Danmark,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig.

Danskerne bifalder den britiske tilgang. Ifølge en meningsmåling blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen gennemført af Userneeds for KMD, siger hele 76 pct. af danskerne, at kommunerne bør opprioritere arbejdet med at identificere og hjælpe socialt udsatte børn. Samtidig mener 67 pct. af befolkningen, at kommunerne i højere grad skal have mulighed for at samkøre personfølsomme data, såsom sundhedsoplysninger og økonomiske oplysninger, for at øge mulighederne for at opdage socialt udsatte familier og børn tidligere.

Der er et markant flertal i den danske befolkning, der går ind for en løsning, som i dag bliver anvendt i Storbritannien. Der ser man på, om der i familien er arbejdsløshed, skolefravær blandt børnene, kriminalitet og andre forhold, der kan indikere, at familien har udfordringer, og at der kan være børn, der mistrives. De familier får besøg af en socialrådgiver, som tilbyder dem hjælp, før familien går i stykker med risiko for at børn bliver tvangsfjernet og andre gennemgribende foranstaltninger,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Den tidlige sporing af socialt udsatte familier bliver i Storbritannien ledsaget af en særlig socialfaglig helhedsorienteret indsats, hvor en koordinerende socialrådgiver går ind og hjælper familien med alt fra at få styr på hverdagens lavpraktiske udfordringer til at komme i skole eller i beskæftigelse. Indsatsen er et regeringsinitiativ, som går under benævnelsen Troubled Families Programme, og bliver ledsaget af en resultatbaseret støtte, hvor kommunerne får et tilskud for hver familie, de får på fode.

Nottinghamshires sociale MI5

Huset Zornigs rapport ”Nottinghamshire-modellen – Hurtig opsporing af socialt udsatte familier” – ser nærmere på, hvordan kommunen Nottinghamshire i midt-England praktiserer den tidlige forebyggende indsats. Her har myndighederne oprettet en særlig analyseenhed, hvor fortrolighedsklausulerede medarbejdere indhenter data fra forskellige myndigheder og institutioner, og via sikre systemer producerer en oversigt over familier med børn, der kan være i den sociale farezone. Analyseenheden varsler med baggrund i efterretningerne de sociale myndigheder, der så rykker ud for at hjælpe.

Reelt fungerer enheden som en social MI5 eller en social efterretningstjeneste. Ifølge lederen af Nottinghamshires Strategiske Analyse Enhed, Suzanne Littlehales, kommer indsatsen på baggrund af en række sociale tragedier i Storbritannien, som i lighed med i Danmark har afsløret, at børn er blevet groft omsorgsvigtede.

”Hvis vi har data til rådighed, som kan hjælpe med at forhindre sociale tragedier i at ske, så har vi en moralsk pligt til at bruge de data, og sætte tidligt ind for at forhindre det,” siger Suzanne Littlehales.

Samkøring af persondata til at identificere udsatte borgere bliver i Danmark kun brugt spordisk. Politiet har udviklet et it-system, der anvender data fra døgnrapporter om husspektakler, slagsmål, fartbøder, m.m., der kan identificere forældre med et bekymrende adfærdsmønster, når der er børn involveret. Flere kommuner bruger registrering af flytninger til at spore såkaldte ”nomade-familier”, der skifter bopæl mellem kommuner.

”Generelt har vi i Danmark en vis berøringsangst for at samkøre data for at spotte mennesker med udfordringer. Det mener jeg er uhensigtsmæssigt. Lovgivningen gør det muligt at bruge sociale data til at identificere socialt bedrageri. Så skal vi også bruge data til at finde børn, der har brug for hjælp, før de får slået deres liv i stykker. Vi kan bruge de data sikkert og fortroligt, og så er det bare om at komme i gang,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Samme holdning har medlemmer af socialt udsatte familier selv. I en undersøgelse af de såkaldte ”nomade-familier” fra sidste år – ”Sociale flygtninge i eget land” – efterlyser familiemedlemmer, at blive vurderet ”på data frem for mavefornemmelser” af myndighederne. Rapporten ”Nottinghamshire-modellen” er blevet udarbejdet netop med afsæt i den melding.

Rapportens anbefalinger

Ifølge rapporten er der flere fordele ved at anvende samkøring af data med henblik på at identificere socialt udsatte familier og børn:

  • De sociale myndigheder, som er blevet pålagt et skærpet ansvar for at sætte ind over for socialt udsatte børn, får adgang til data, som letter deres arbejde og muliggør en mere systematisk og tidlig indsats.
  • Med en kortlægning på tværs af myndighederne får de sociale myndigheder et helhedsorienteret overblik af familien, så der kan sættes ind koordineret mellem respektive instanser.
  • Familierne, som ikke altid magter deres livssituation eller formår at bede om hjælp, kan få adgang til en tidligere indsats, og undgå lange, skadelige udviklingsforløb.
  • Børn kan få en tidligere hjælp, så de undgår skadelige forløb, som kan forringe deres livsmuligheder.
  • Kommunerne såvel som samfundet som helhed kan undgå væsentlige sociale omkostninger og forvente et større økonomisk bidrag fra flere selvforsøgende borgere.

Rapporten anbefaler derfor, at den britiske model i form af en it-baseret samkøring af data for tidlig opsporing af socialt udsatte familier, kombineret med en helhedsorienteret og forebyggende socialfaglig indsats, indføres også i Danmark.

Ifølge rapporten kan data med følgende karakteristika som udgangspunkt anbefales som definerende for sociale risikofamilier:

  • Vold i familierne (især mod mor)
  • Forældres misbrug (især mors)
  • Psykisk sygdom/indlæggelser (især mor)
  • Kriminalitet (voksne som børn/unge)
  • Lavt uddannelsesniveau hos forældre
  • Arbejdsløshed hos forældre
  • Skolefravær hos børn

Rapporten anbefaler samtidig, at indikatorerne løbende evalueres og eventuel udbygges, hvor forhold som alvorlig fysisk sygdom, mange flytninger og ringe boligforhold kan tænkes at indgå. Data skal krypteres og kun være tilgængelig for få, fortrolighedsklausulerede medarbejdere.

Læs rapporten: Nottinghamshire-modellen – Hurtig opsporing af socialt udsatte familier

You may also like

Leave a comment