Rapport: Social exitprogram til voldsudsatte kvinder

Rapport: Social exitprogram til voldsudsatte kvinder

Der er behov for et egentligt social exitprogram for de mest voldsudsatte kvinder i Danmark. Altså kvinder, der er i fare for at blive slået ihjel af deres partner. Mange magter ikke at slippe ud af forholdet ved egen kraft. De har brug for en målrettet indsats – i stil med hvad bandemedlemmer og prostituerede bliver tilbudt i dag.

Det konkluderer en ny Zonta-Zornig rapport udarbejdet af kvindenetværket Zonta Aarhus II og Huset Zornig, som samtidig præsenterer en model for et social exitprogram.

”Vi har set en række sager, hvor kvinder er blevet i stærkt voldelige forhold, som også går ud over deres børn. I nogle tilfælde har det kostet liv. Kvinderne er bange og kan ikke finde udveje. Her slår de eksisterende tilbud ofte ikke til. Derfor har vi udformet et social exitprogram, der kan hjælpe dem,” siger Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og initiativtager til programmet.

Social exitprogrammet bygger på inspiration fra de eksisterende exitprogrammer for bandemedlemmer og prostituerede, udenlandske erfaringer med hjælp til voldsudsatte kvinder, samt interviews med tidligere voldsudsatte kvinder og børn, fageksperter, praktikere og myndigheder.

En af de medvirkende i rapporten er en ung kvinde, der som barn oplevede far dræbe mor, fordi mor ville skilles. Hun siger: ”Mor vidste, at hun ville dø. At han ville slå hende ihjel. Men hun kunne ikke få hjælp. Hvis hun havde fået en ny identitet og bedre hjælp til at holde ham på afstand, ville hun havet været i live i dag.”

Hvert år udsættes omkring 29.000 kvinder for fysisk vold fra en tidligere eller nuværende partner. Af dem søger 2.000 ind på et af landets 36 krisecentre.

”Næsten dagligt bliver vi præsenteret for voldsramte kvinder som har behov for hjælp. Kvinderne befinder sig i en situation, som er både ødelæggende for dem og deres børn. Det er tankevækkende og meget bekymrende, at der intet exit-program findes for de mest udsatte i vores samfund. Det tiltaler os, at Zornigs analysearbejde primært tager udgangspunkt i de socialt udsatte kvinder og deres nu voksne børn, men også at de fagpersoner, der har ”hands-on” i deres daglige arbejde, inddrages,” siger Fritse Meyer, talskvinde for Zonta Aarhus II, der arbejder for at forbedre kvinders vilkår.

I dag vælger nogle kvinder som en sidste udvej at søge hjælp hos undergrundsnetværk som ”Det hemmelige netværk”, hvor borgere anonymt hjælper voldsudsatte kvinder med at gå under jorden, ofte med deres børn, og blive relokaliseret i skjul for deres overgrebsmand til fjerne egne som Færøerne eller udlandet.

Utilstrækkelig hjælp

Ifølge rapporten ”Forslag til social exitprogram” har skiftende regeringer haft fokus på problemet med voldsudsatte kvinder, men de hidtidige initiativer har ikke reduceret omfanget væsentligt. Indsatserne for voldsudsatte kvinder varierer stærkt fra kommune til kommune og fra politikreds til politikreds.

”Den enkelte kommune bestemmer selv omfanget af indsatsen. I dag varierer den hjælp, man får som voldsudsat kvinde enormt alt efter hvor i landet man bor. Samtidig hviler meget af hjælpen på frivillige organisationer, der bliver finansieret af sats-puljemidler, der kan variere fra år til år, og ikke altid møder det reelle behov. For eksempel har mange krisecentre ventelister, og hjælpen til dem, der kommer ind kan være utilstrækkelig, fordi ressourcerne mangler. Derfor er der behov for et nationalt exitprogram, der er forankret lokalt i fælleskommunale exit-enheder, bemandet med eksperter i vold, der har ressourcer og redskaber til at sætte effektivt ind,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Folketinget er netop ved at behandle flere lovforslag, der igen skal styrke indsatsen for voldsudsatte kvinder. Det ene forslag sidestiller kvinder uden børn med kvinder med børn. I dag kan kvinder uden børn ikke få den samme hjælp, som kvinder med børn. Det andet forslag skærper adressebeskyttelsen via CPR for voldsudsatte kvinder – men det vil stadig ikke være muligt at få et nyt CPR-nummer.

”Lovforslagene løser ikke problemet og fokuserer fortsat på de kvinder, der søger ind på krisecentre. Hvis man er udsat for æresrelateret vold, har man derimod krav på samme hjælp, uanset om man er på krisecenter eller ej. Transkønnede borgere kan få et nyt CPR-nummer, men livstruede kan ikke. Der er brug for et ligestillingseftersyn af serviceloven,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Behovet for et sammenhængende program, hvor alle elementer i hjælpen er gennemtænkt, bliver understreget i rapporten af et eksempel på en relativt vellykket exit-indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET hjalp en livstruet mor, der var gift med et bandemedlem, med at flytte til en ny bolig et andet sted i landet, gav alle i familien nye navne og installerede sikkerhedsudstyr i boligen. Få timer efter manden blev løsladt fra fængslet havde han lokaliseret dem ved at ringe til tandlægen og via børnenes CPR-numre skaffet adressen.

Behov for oplysning

Selv om vold i nære relationer forekommer i alle sociale lag, aldersgrupper og etniciteter, så viser statistikken, at volden har en betydelig social slagside. Unge kvinder uden erhvervskvalificerende uddannelse i udkantsområder er udsat for væsentligt mere grov vold end andre kvinder.

”Der er en relativt ressourcesvag gruppe voldsudsatte kvinder, der kan have brug for en særlig indsats. Mange af dem aner ikke, hvor de skal henvende sig. En af de medvirkende fortalte, at hun ringede til nummeroplysningen for at få hjælp. Der er behov for langt mere oplysning om, hvad vold er, hvad man gør, når man bliver udsat for det, og hvad man kan forvente af hjælp,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Rapporten anbefaler ud over et egentlig social exitprogram en stærkere forebyggende indsats allerede i skolen, så unge ved, hvad kærestevold er, og hvor grænserne går. Samtidig anbefaler rapporten en systematisering af faresignaler – et early warning system – der muliggør forebyggelse og tidlig indgriben.

”Målet må være at spotte voldsudsatte familier tidligt, nærmest inden det går galt. Der er ofte tidlige indikatorer på, at det kan gå galt – som for eksempel, når der er rusmiddelmisbrug i hjemmet, når gælden bliver uoverskuelig, når kroppen svigter, når der sker psykiske sammenbrud og når jobbet mistes. Tidligere og stærkere forebyggelse fører til færre familier, der udvikler sig socialt negativt og er i det lange løb en samfundsøkonomisk gevinst,” siger Lisbeth Zornig Andersen.

Rapporten anbefaler også, at kommunerne sikrer fagmedarbejdere mere viden om vold og vedtager et politisk mål for nedbringelse af antallet af voldsudsatte kvinder, der omfatter alle voldsudsatte kvinder – og ikke blot de, der vælger at henvende sig til et krisecenter. Målene bør udmøntes i et klart defineret serviceniveau for borgerne. Samtidig bør kommunerne beregne den samfundsøkonomiske konsekvens af, at man ikke har løst voldsudfordringen.

Hvad de voldsudsatte efterlyser

Rapporten gengiver de medvirkende voldsudsatte kvinder og børns egne anbefalinger til, hvad de kunne have ønsket sig, da de stod i krisen. Stort set alle giver udtryk for, at det er vanskeligt at have overskud til at opsøge den hjælp, der allerede findes i form af konkrete tiltag fra kommune og diverse organisationer, når man som voldsudsat kvinde står i en presset situation, er bange og bliver kontrolleret af manden. De efterlyser en sammenhængende hjælp, hvor blandt andet følgende elementer indgår:

  • En enhed som specifikt tager sig af voldsudsatte kvinder, som har de relevante specialkompetencer, som kan tage styring på, hvad der konkret skal gøres, af hvem og hvornår, samt igangsætte de relevante akutte tiltag.
  • En fast kontaktperson, gerne en socialrådgiver, som følger kvinden fra allerførste samtale og hele vejen igennem kvindens forløb tilbage mod et ”almindeligt” liv, samt en fast støtte- kontaktperson, der hele vejen igennem hjælper med alt praktisk.
  • Psykologisk og terapeutisk hjælp til hele familien tilpasset det individuelle behov, så der hurtigst muligt kan blive arbejdet med nogle af de skader, som både mor og børn har fået.
  • Økonomisk hjælp, så den voldsudsatte kvinde kan etablere sig på ny og skabe gode, trygge og funktionelle rammer for børnene.
  • Gældssanering, som minimum i de tilfælde, hvor kvinden er uden skyld i/ ikke har kunnet forhindre, at eksmanden begik økonomisk kriminalitet også i hendes navn, så familien kan påbegynde et nyt liv uden at være tynget af svære økonomiske byrder.
  • Sikkerhedsforanstaltninger, for at sikre den nødvendige tryghed i forhold til pludselig blive opsøgt af den voldelige eksmand. Det kan være i form af ny identitet, ny bopæl i en anden by, overfaldsalarm, videokamera, bevogtning, personlig vagt ved møder i statsforvaltning, retten, ophold i safehouses etc.
  • Netværk og job/uddannelse, så den voldsudsatte kvinde kan få andre mennesker at spejle sig i, få sunde relationer og så hun ikke mindst kan komme i gang med at bygge sit liv op på ny.

Et social exitprogram

Rapporten foreslår at organisere et nationalt social exitprogram i fælleskommunale enheder, ligesom Børnehusene, der blev etableret i forbindelse med Overgrebspakken fra 2013, her blot Voksenhuse. Det bør være de største kommuner, der agerer regionale social exitcentre for et antal omkringliggende kommuner, da de har flest ressourcer og faglig viden og er bedst egnede for voldsudsatte kvinder at ”forsvinde” i.

De mindre kommuner vil med en sådan model i en vis grad levere voldsudsatte kvinder til de større kommuner, som så igen kan udveksle voldsudsatte kvinder med hinanden og mindre kommuner, alt efter behov. Det økonomiske mellemværende kommunerne imellem kan løses med en kommunal udligningsordning, så økonomi ikke bliver begrænsende og styrende for indsatsen over for de voldsudsatte kvinder.

Ved at etablere et social exitprogram som en organisatorisk ramme om indsatsen over for voldsudsatte kvinder samler man faglighed, viden og synlighed under én tydelig overskrift. Operationaliseringen af et social exitprogram vil gøre det tydeligt for alle involverede aktører, hvordan indsatsen og dens elementer virker, hvordan samarbejdet mellem myndighederne indbyrdes og andre aktører håndteres hensigtsmæssigt.

Det vil være muligt for myndighederne at anvende elementer af programmet i sager, hvor kvinden ikke er så voldsudsat, at hun har behov for at gennemgå et exitprogram. Hvor grænsen konkret skal gå, vil bero på en professionel vurdering af de fagmedarbejdere, der bliver ansat på programmerne, og de visitationsenheder med fageksperter der bliver tilknyttet programmet. Det væsentlige styrende princip for en indsats bør være, hvor voldsudsat kvinden er – uanset, om hun er mor eller ej, eller befinder sig på et krisecenter eller ej.

Elementerne i social exitprogrammet er nærmere beskrevet i rapporten ”Forslag til social exitprogram”, som er tilgængelig på www.husetzornig.dk.

Rapporten bliver lanceret på en konference i Århus den 17. marts i Turbinehallen med deltagelse af blandt andet borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, og grevinde Alexandra.

Læs hele rapporten “social exitprogram- for voldsramte kvinder og børn“. 

For yderligere oplysninger kontakt:

Lisbeth Zornig Andersen, 2840 7205

Fritse Meyer, 2242 9622

 

Om Huset Zornig

Huset Zornig specialiserer sig indenfor området for socialt udsatte. Gennem en blanding af livseksperter og professionelle fagfolk udvikler vi viden og metoder, der hjælper socialt udsatte mennesker og familier til at forløse deres potentiale i et produktivt dagligdags- og arbejdsliv. Det gør vi blandt andet ved at nytænke sociale indsatser i Danmark, og ved at inddrage de udsatte i processen. Huset Zornig er uafhængigt af partipolitiske særinteresser.

Om Zonta

Zonta International er en toneangivende organisation, hvis 30.000 medlemmer arbejder aktivt både nationalt og internationalt for, at ingen kvinder skal leve i frygt for vold, og for at deres rettigheder anerkendes som menneskerettigheder. Zonta International forbedrer kvinders vilkår via uddannelsesprogrammer og hjælp til selvhjælp projekter. Zonta International arbejder for en verden, hvor:

  • Kvinders rettigheder anerkendes som menneske rettigheder
  • Alle kvinder har mulighed for at udvikle og forbedre deres vilkår,
  • Kvinder er repræsenteret i alle besluttende organer og erhverv på lige fod med mænd, og
  • Ingen kvinder lever i frygt for vold.

Zonta Aarhus II er en selvstændig lokal afdeling under Zonta International.

You may also like

Leave a comment