Zornig Foto Morten Bibow (1)Lukkede nomadefamilier – hvordan hjælper vi dem?

Lisbeth Zornig Andersen
FRA NOMADERAPPORTEN UDGIVET AF HUSET ZORNIG
Hør Lisbeth Zornig Andersen eller Bettina Smed fortælle om en fantastisk rejse ind i en verden, som ganske få kender, men mange har en mening om, nemlig nomadeverdenen. Skandalehistorier om årelang vanrøgt af børn i familier, der burde være blevet “opdaget” af myndighederne, har i de senere år ramt mediernes forsider i stor stil. Hurtigt blev billedet af de onde forældre, der pinte børnene og flygtede fra myndighederne til en ’virkelighed’ som har formet både lovgivning og befolkningens holdninger.

Huset Zornig har talt med en række lukkede nomadefamilier i forbindelse med en opgave for Socialministeriet. Formålet har været at få de lukkede familiers og nomadefamiliernes stemme frem. Lade dem fortælle, hvordan de endte med at blive betragtet som lukkede, og hvorfor de flyttede fra sted til sted. Og hvad der skulle til for at få dem til at åbne igen og tage imod hjælp.

Hør både børnenes og de voksnes bud på, hvordan de gerne vil støttes, deres drømme om et godt familieliv og deres vanskeligheder med at kæmpe sig ud af social arv, gæld og store psykiske udfordringer. Hør også om en række konkrete initiativer, der bliver taget rundt om i verden, der ser ud til at hjælpe de allermest udsatte familier på en effektiv og omsorgsfuld måde.

Foredraget retter sig mod alle, der interesserer sig for de allermest socialt udsatte familier.

Kontakt

Foredraget kan rekvireres på info@husetzornig.dk, Mikael Lindholm telefon 20409526 eller ved at udfylde nedenstående kontaktformular.

Send Message